You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Søg om tilladelse til brug af vejareal

Søg om at grave i vejen, stille materialer på vejarealet, afholde arrangementer og etablering af adgang til/fra din ejendom.

Gravearbejde

Før du begynder på et gravearbejde, skal du søge tilladelse. Det gælder for gravearbejde i vejarealer på offentlige veje samt private fællesveje i byzone. På den måde kan vi holde styr på, hvem, der graver hvor og hvorfor.

Gravearbejde uden tilladelse vil blive politianmeldt. 

Send din ansøgning via boksen under selvbetjening længere nede på siden.

Sagsbehandlingstid

Normalt 10 hverdage men ved orientering af grundejere 3 - 4 uger.

Stillads, kran, container og lignende

Når du har brug for at spærre del af vej eller sti skal du søge om tilladelse. Det kan f.eks. være til opstilling af container, stillads, skurvogn, byggematerialer, kran, lastbil, lift, skurvogn og telt.

Send din ansøgning via boksen under selvbetjening længere nede på siden.

Sagsbehandlingstid

2 uger.

Cirkus, motionsløb, vejfest og lignende

Hvis du har brug for at låne/leje et vejareal, skal du søge om tilladelse. Det kan f.eks. være til vejfest, cirkus, filmoptagelse, motions- og cykelløb, stadeplads og udendørs servering.

Send din ansøgning via boksen under selvbetjening længere nede på siden.

Sagsbehandlingstid

2 uger.

Adgang til og fra din ejendom

Vores erfaring er at det kaldes flere ting: Indkørsel, udkørsel, opkørsel, nedkørsel, overkørsel - eller bare adgang til din ejendom.

Ønsker du at etablere, udvide eller nedlægge en adgang til din ejendom, skal du søge om det. 

Du skal sende din ansøgning til trafikogveje@viborg.dk

Du skal vedlægge en kortskitse med nuværende og fremtidige placering.

Sagsbehandlingstid

1 - 2 uger.

Selvbetjening

Kontakt

Trafik og Veje

87 87 50 04
Send en sikker mail via borger.dk Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer