Naboer må som regler selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme skal se ud. Der er enkelte undtagelser.
Hvis din ejendom er omfattet af en lokalplan eller servitut, kan der i dem være begrænsninger, som man skal overholde - også selv om man har lavet en anden aftale med sin nabo.
Hegnslovens regler kommer, med ganske få undtagelser, kun i spil hvis man er uenig med naboen om et hegn.
Dette skyldes, at de fleste af hegnslovens regler kan fraviges, hvis naboerne har aftalt, hvordan de gerne vil have hegnet mellem dem skal være.
Er man uenig, og hegnsynet skal tage stilling, sker det på baggrund af hegnslovens regler.
Fælleshegn
Man bestemmer i fællesskab over et fælleshegn, herunder også rejsning af hegn og ombygning af eksisterende.
Det er som udgangspunkt en fælles udgift.
Man vedligeholder som udgangspunkt hver sin side af fælleshegnet.
Ja, hvis der ikke er et hegn eller anden afgrænsning i vejen.
Et fælleshegn kan kræves beskåret til 2 m's højde én gang om året.
Er man uenige om højden, kan Hegnsynet fastsætte højden på hegnet. I så fald fastsættes højden til 1,8-2 m. Der kan fastsættes en lavere højde, hvis der er "ganske særlige forhold", der taler for det. Der kan ikke uden parternes samtykke fastsættes en højde over 2 m mellem boliger.
Hegnsloven har tilsvarende højderegler for andre ejendomstyper.
Eget hegn
Det gør ejeren, dog må hegnet ikke være til større ulempe end et fælleshegn.
Egne hegn er ejerens udgift.
Det gør ejeren.
Nej.
Et eget hegn må have en højde, der svarer til højde for et fælleshegn plus afstanden til skel. Dvs. hvis hegnet står 1 m fra skel, må det eget hegn være 2 m + 1 m = 3 m højt.
Man skal have hele sit eget hegn på sin egen grund. Herudover må et eget hegn ikke stå så tæt på et levende fælleshegn, at dette beskadiges.
Hvis du vil opsætte et hegn, der grænser op til en vej, sti eller plads, skal det stå på din egen grund. Der vil med andre ord være et eget hegn, som du skal opsætte, vedligeholde og betale. Hegnet må ikke "vokse ud" på vejen, stien eller pladsen.
Bygninger i og ved skel kan erstatte behovet for hegn mellem ejendomme. Ved bygninger i skel kan fælleshegn sløjfes.
Hegnsynet kan ikke tage stilling til bygninger. Disse er omfattet af byggeloven og henvendelser i den forbindelse kan rettes til Byggeri og Miljø.