You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed kan antage mange former og have mange forskellige årsager. Vi har brug for DIN hjælp til at finde frem til dem, der har brug for hjælpen.

Ensomhed kan være en stor belastning både fysisk og psykisk. Ensomhed kan ikke fjernes, men sammen kan vi sørge for, at den bliver til at leve med.

Vi har brug for din hjælp til at finde frem til dem, der har brug for hjælpen – det er nemlig sjældent den ensomme, der tager fat i os.

Ring på tlf. 87 87 65 60

Er du bekymret for, om en ældre i din omgangskreds er ensom, så giv os et praj, så vi sammen kan få taget hånd om det.

I Viborg kommune arbejder Brobyggerne på at hjælpe ældre hjemmehjælpsmodtagere, som oplever ensomhed og isolation. Denne gruppe er i særlig risiko for at blive ramt af ensomhed og isolation, idet de ofte oplever det særligt vanskeligt at opretholde kontakter eller at deltage i arrangementer uden for hjemmet. Brobyggerne arbejder sammen med Hjemmeplejen om at finde frem til og knytte kontakten til den enkelte ældre.

Brobyggerne tilbyder at komme i hjemmet og samarbejde med den enkelte om at tage hånd om ensomheden og gøre følelsen håndterbar. Indsatsen afhænger af den konkrete situation, og det menneske vi møder, når døren bliver åbnet.

Læs mere om Brobyggerne og deres arbejde på Aktivitet og Udviklings hjemmeside

De forebyggende medarbejdere tilbyder forebyggende hjemmebesøg til ældre for bl.a. at forebygge ensomhed.

Samtalen kan bruges til mange ting, og det er borgeren selv, der bestemmer, hvad den skal dreje sig om. Det kan f.eks. være:

  • Ensomhed og netværk
  • Helbred og trivsel
  • Glæder og vanskeligheder ved at blive ældre
  • Dagligdagen – hvad går godt, og hvad er svært?
  • Kost, motion, indretning af bolig og forebyggelse af fald
  • Vejledning til at tackle en kronisk sygdom og meget mere

Læs mere om de forebyggende hjemmebesøg på Sundhedscentrets hjemmeside.

Kender du Ensomheden?

Kender du Ensomheden er en kort animationsfilm om ensomhed med speak af Ghita Nørby.