Du kan få et tilbud om træning, selvom du ikke har været indlagt på hospitalet, men stadig har haft et funktionstab og ikke er i stand til at træne dig selv op igen. Du kan f.eks. have været syg, svært ved at klare dine daglige gøremål, eller være blevet svækket på anden vis.
Træningsforløb
Hvis du bliver visiteret til et træningsforløb ved Viborg Kommune, bliver du kontaktet af en ergo- eller fysioterapeut indenfor 7 hverdage, som vil informere dig om det videre forløb.
Træningen kan både foregå i én af kommunens træningssale, i dit eget hjem eller i dit lokalmiljø.
Træningen kan f.eks. indeholde styrketræning, udholdenhedstræning, træning af balance, træning af daglige funktioner eller træning af kognitive funktioner som hukommelse, overblik og evnen til at strukturere.
Spørgsmål/svar
Hvis du af helbredsmæssige grunde ikke kan anvende offentlige transportmidler eller selv kan sørge for transporten, tilbyder Viborg Kommune en kørselsordning. Kørselsordningen har en brugerbetaling på 20 kr. hver vej.
Kontakt
Visitation Sundhed og Omsorg - Pleje, praktisk hjælp og boliger
8800 Viborg
Kontakt | 87 87 61 00 |
---|---|
Træffes bedst tid | 08.00 - 12.00 |
Efter kl. 12.00 viderestilles opkaldet til Visitationens hovednummer. | |
Du kan bruge kontaktformularen til simple spørgsmål til Visitationen. | Du bliver kontaktet inden for 2 hverdage. Ring altid ved akutte henvendelser. |