You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Plejeorlov

Ønsker du at passe et familiemedlem eller en nær pårørende, som ønsker at dø i eget hjem, kan du få plejeorlov. Du kan søge om godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste i perioden - det kalder vi plejevederlag.

Generelt om plejeorlov

Hvis dit familiemedlem eller nære pårørende er døende, og en læge har vurderet, at vedkommende kun har meget kort tid tilbage at leve i, og tilstanden ikke kræver indlæggelse, kan du få plejeorlov til at passe din nærtstående i den sidste tid.

Der er ikke fastsat nogen bestemt tidsbegrænsning, men oftest er det mellem 2-6 måneder. Hjælpen kan ydes så længe, den døende er plejekrævende.

Deltids plejeorlov

Det er også muligt at få deltids plejeorlov, og flere personer må gerne deles om orloven.

Plejevederlag - tabt arbejdsfortjeneste

Når du har plejeorlov, kan du søge om tabt arbejdsfortjeneste - altså plejevederlag. Vederlaget udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som du kan få i tilfælde af egen sygdom (efter lov om sygedagpenge).

Ønsker du deltids plejeorlov, udregnes plejevederlaget forholdsmæssigt svarende til den nedsatte tid. 

Plejevederlaget ophører, når den syge afgår ved døden. Du har dog ret til plejevederlag i op til 14 dage efter dødsfaldet. Du skal ringe til Viborg Kommune på 87 87 61 00 og oplyse om dødsfaldet, samt fortælle om du ønsker at benytte alle 14 dage.

Sådan søger du om plejevederlag

Du skal søge om plejevederlag ved at benytte selvbetjeningsløsningen nederst på siden.

Sammen med ansøgningen skal du vedlægge kopi af:

  • Lægelige udtalelser om terminalforløb (fås på sygehuset eller ved lægen)
  • De sidste 3 måneders lønsedler til udregning af vederlag
  • Aftale fra din arbejdsgiver, som indeholder bekræftelse af:
    • Jeres aftale for dato for opstart af plejeorlov
    • Oplysning om lønudbetaling - orlov med eller uden løn
    • Bekræftelse af antal timer

Ansøgningen skal underskrives af både ansøger og den syge, så vi er sikre på, at den syge er indforstået med etablering af plejeforholdet.

Visitation Sundhed og Omsorg kan være behjælpelig med at tilsende et ansøgningsskema, hvis du ikke kan ansøge digitalt.

Selvbetjening

Kontakt

Visitation Sundhed og Omsorg - Pleje, praktisk hjælp og boliger

Send sikker mail som borger Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer
Prinsens Alle 5
8800 Viborg

Kontakt

87 87 61 00

Træffes bedst tid

08.00 - 12.00

Efter kl. 12.00 viderestilles opkaldet til Visitationens hovednummer.

Kontaktformular

Du kan bruge kontaktformularen til simple spørgsmål til Visitationen.

Du bliver kontaktet inden for 2 hverdage. Ring altid ved akutte henvendelser.