You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Bostøtte Psykiatri

Bostøtten tilbyder støtte og vejledning til borgere over 18 år med psykiske og sociale problemstillinger og laver en opsøgende indsats til særligt udsatte borgere.

Bostøtte Psykiatri er inddelt i 3 geografiske områder omkring Viborg, Karup og Bjerringbro/Ørum. Vi yder en særlig indsats for at styrke funktionsevnen og muligheden for vores borgere i forhold til at fungere selvstændigt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne.

Støtten indeholder

Vi tilbyder støtte og vejledning på forskellige måder, f.eks. i eget hjem, ved møder hos os, pr. telefon eller virtuelt alle ugens dage til f.eks.:

  • Praktiske opgaver i hjemmet - f.eks. struktur på hverdagen med henblik på at bevare boligen
  • Samfundsliv - f.eks. støtte til forståelse af økonomisk situation og kunne administrere sin økonomi
  • Socialt liv - f.eks. træning i sociale kompetencer og introduktion til kommunens kontaktsteder
  • Sundhed - f.eks. støtte til hensigtsmæssig livsførelse
  • Kommunikation - f.eks. støtte til at forstå og handle på post
  • Mobilitet - f.eks. støtte til at kunne færdes i offentligt rum
  • Hjælp og træning i rengøring, indkøb, økonomi, gå til behandling og være i relationer

Bostøttens fokus

Bostøtten tager udgangspunkt i det støttebehov, du har med henblik på at udvikle eller vedligeholde dit funktionsniveau. Det gør vi, for at du bliver bedre til at få et hverdagsliv på egne betingelser og dermed opnår størst mulig indflydelse på din egen tilværelse. 

Bostøtte i Viborg Kommune

Animationsfilm om bostøtte i Viborg Kommune

Kontakt

Bostøtte Psykiatri

St. Sct. Hans Gade 6, 1. og 2. sal
8800 Viborg

Afdelingsleder Gitte R. Skaarup

30 30 33 85

gsk@viborg.dk