Om Egehøj
Botilbuddet Egehøj er beliggende i et roligt boligområde i Bjerringbro med gåafstand til centrum og indkøbsmuligheder.
Antal pladser
Egehøj består af 11 lejligheder fordelt på 2 separate etplansbygninger samt fællesarealer, der giver mulighed for socialt samvær med de øvrige beboere.
Egehøjs fokus
Vi lægger vægt på, at den enkelte beboer sættes i centrum og mødes med anerkendelse og respekt for egne ønsker og behov. Vi har endvidere fokus på at give beboerne omsorg og tryghed i dagligdagen, ligesom der lægges vægt på at sikre et positivt og konstruktivt samarbejde med beboernes pårørende.
Støtte i dagligdagen
På botilbuddet Egehøj tilbydes støtte og vejledning til at klare hverdagen. Det kan være støtte og vejledning i bl.a.:
- At træffe valg og få indflydelse på eget liv
- Personlig hygiejne
- Deltagelse i det sociale samvær
- Deltagelse i aktiviteter
- Kommunikation og konfliktløsning
- Udarbejdelse af handleplan
- Administration af medicin
- Ledsagelse til læge, tandlæge mm.
Den socialfaglige indsats
På botilbuddet er vi omfattet af et socialfagligt tilsyn, der bl.a. tager syv temaer fra Socialstyrelsens kvalitetsmodel (de syv temaer uddybes i animationsfilmen om det socialfaglige tilsyn). Dette betyder, at vi samarbejder med beboeren og dennes ønsker for det gode liv, og samtidig har et højt fagligt fokus på sagsbehandlerens visitation og kvalitetsmodellens syv temaer.
Den sundhedsfaglige indsats
På botilbuddet arbejder vi med den sundhedsfaglige indsats, der bl.a. omfatter sundhedsfaglig refleksion, observation og dokumentation af de 12 sundhedsfaglige problemområder hos hver borger, medicinhåndtering, hygiejne, borgerens retstilling og en årlig sundhedssamtale, som alle beboere bliver tilbudt. Vi er omfattet af det sundhedsfaglige tilsyn, som tager udgangspunkt i målepunkter, der skal sikre en bred sundhedsfaglig indsats. Alt dette beskrives rigtig fint i denne animationsfilm.
Kontakt
Botilbuddet Egehøj
8850 Bjerringbro
Konstitueret Afdelingsleder Susanne Andreasen |
---|
40 88 86 68 |