Der er frit skolevalg i Danmark, så du har mulighed for at vælge en anden skole end distriktsskolen.
Ønsker du at vælge en anden skole end distriktsskolen, når du skriver dit barn op til 0. klasse, så kan du angive dit ønskede skolevalg uden for distriktet i forbindelse med med indskrivningen. Skoleindskrivningen til 0. klasse foregår i Viborg Kommune i januar måned.
Du kan forvente svar på din ansøgning om optag på skole uden for skoledistriktet i løbet af tre måneder.
Du skal være opmærksom på, at dit barn ikke har ret til gratis transport til og fra skole, hvis du benytter det frie skolevalg og vælger en anden skole end distriktsskolen.
Kort over skoledistrikter i Viborg Kommune
Skift af skole efter skolestart
Ønsker du, at dit barn skal skifte mellem to folkeskoler efter skolestart, så kontakter du skolen, du ønsker at flytte til. I dialog med den ønskede skole, drøfter I mulighederne for skoleskift.
Meld dit barn ud af folkeskolen
Hvis dit barn skal starte på en fri-, privat-, eller efterskole, skal du melde dit barn ud af folkeskolen på dit barns skole.
Hjemmeundervisning
Hvis du ønsker at hjemmeundervise dit barn, skal du meddele dette ved at skrive en besked til Børn og Unge via digital postkasse.
Her skal du oplyse:
- hvilket barn der skal hjemmeundervises
- barnets cpr.nr.
- hvem der skal undervise.
Distriktsskolen fører tilsyn med hjemmeundervisningen. Skolen kontakter dig for at aftale nærmere om tilsyn.