You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Sådan hjælper vi ordblinde elever

Alle børn er forskellige og har forskellige måder at lære på. Derfor søger vi for at lære dit barn det, som det har brug for.

En del elever oplever læse- og skrivevanskeligheder. Dit barn kan fx have svært ved at forstå tekster eller stave.

Hvis vi har en mistanke om, at dit barn er ordblind, benytter vi Den Nationale Ordblindetest. Vi tester tidligst dit barn fra foråret i 3. klasse. Viser testen, at dit barn er ordblind, laver skolen sammen med dig en handleplan.

Læse- og ordblindevejledere på alle folkeskoler

Alle folkeskolerne har fokus på at finde de ordblinde elever. Derfor har alle en læse-og ordblindevejleder med særlig viden om læsevanskeligheder og ordblindhed.

Læse- og ordblindevejlederne hjælper lærerne i de enkelte fag med at forberede en undervisning, der sikrer, at dit barn kan deltage i undervisningen hver dag, i alle fag, hele tiden.

Intensiv undervisning for ordblinde på Læsecenter

Hvis dit barn er ordblind, er der også mulighed for at komme på et forløb på vores Læsecenter på Houlkærskolen. Forløbet kan ligge i 4., 5. eller 6. klasse. Her møder dit barn andre ordblinde og får et særligt intensivt undervisningsforløb, der

  • Træner vi dit barns læse- og skrivefærdigheder
  • øger dit barns selvtillid
  • viser hjælpemidler, der forbedrer dit barns muligheder for at deltage på lige vilkår med sine klassekammerater.

Læs mere om vores indsatser for ordblinde her.