You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Vandløbsprojekt i Middelhede Bæk og nedre del af Grundel Bæk - tilløb til Nørreå

Viborg Kommune er i gang med realisering af et vandløbsrestaureringsprojekt i den nedre del af Grundel Bæk og tilløbet Middelhede Bæk i Nørreå-systemet.

Status

Viborg Kommune gennemførte 2019-2020 en forundersøgelse, som viste, at et restaureringsprojekt ville medføre den ønskede forbedrende effekt, og at et projekt ville være omkostningseffektivt, hvilket betyder at udgiften vil stå i et rimeligt forhold til effekten.

Sidst i 2021 gav Miljøstyrelsen tilsagn til finansiering af et realiseringsprojekt via støtteordningen – Vandløbsrestaurering – national ordning.

I 2022 blev realiseringsprojektet igangsat. Rådgivningsfirmaet COWI bistår Kommunen med projektering mm.

I forbindelse med detailprojekteringen er fremdriften i projektet blevet udfordret af, at et af Vejdirektoratets forslag til motorvejstracé (Klode Mølle til Løvel) går gennem projektområdet. Arealreservationen giver udfordringer i forhold til at gennemføre projektet. Derfor forventes projektet tidligst gennemført i 2025.

Projektbeskrivelse

En del af Grundel Bæk og Middelhede Bæk er udpeget til en indsats i Vandområdeplan 2015-21.
Der er udpeget en strækningsindsats med udlægning af groft materiale samt etablering af okkerrensningsanlæg. Desuden er der udpeget en spærringsindsats ved Petershåb. Alle de nævnte indsatser skal indgå i et projekt. Okkerrensningsanlægget skal ligge ved afløbet fra Vandet Mose, da en stor del af okkerudvaskningen stammer herfra.

Kort over området

Vandløbsstrækninger der indgår i projektet.

Kontakt

Anders Haugstrup Andersen

Natur og Vand

Tlf: 87 87 55 51