Forslag til Helhedsplan langs Gudenåen
Problemerne med oversvømmelser skal løses lokalt, og Gudenådalen skal i højere grad tilpasse sig vandmasserne. Det skal ske i tæt samarbejde med lodsejere og interessenter. Sådan lyder nogle af konklusionerne i Helhedsplanen for vandhåndtering i Gudenåen, som er sendt i offentlig høring.
Arbejdet med helhedsplanen blev sat i gang for godt et år siden som følge af de store oversvømmelser langs Gudenåen i februar og marts 2020.
Et samlet overblik over Gudenåen som vandløbssystem
Formålet med planen er at kortlægge omfanget af gener ved oversvømmelser og afdække potentielle løsningsmuligheder og handlinger i Gudenåens hovedløb og arealerne omkring det. Derved får politikerne et bedre grundlag at træffe beslutninger ud fra.
Det er første gang i Danmark, at et sådant arbejde gennemføres for et vandløb og et opland af denne størrelse.
Helhedsplanen indeholder en nærmere beskrivelse af Gudenåen som system, hvilke udfordringer vandet og oversvømmelser fra Gudenåen skaber, samt beskrivelse en række virkemidler og anbefalinger til det fremadrettede arbejde.
Forslaget var i offentlig høring, med frist den 15. september 2021.
Hovedkonklusioner i helhedsplanen
Kommunerne påvirkes forskelligt af oversvømmelserne:
Oversvømmelser fra Gudenåen er på kommuneniveau fordelt meget forskelligt ift. de påvirkninger og udfordringer, vandet skaber.
Samlet set påvirkes, langs hele Gudenåen, 267 BBR-punkter [1] ved en 20-års hændelse [2], og ved en 100-års hændelse [3] er det 416 BBR-punkter. Omkring halvdelen er disse BBR-punkter er udhuse, garager og lignende.
De store vandmængder i Gudenåen gør det svært at finde løsninger:
- Målingerne af åens højeste vandføringer ved Tvilum i Silkeborg Kommune over de seneste ca. 100 år har dokumenteret, at vandføringen i perioden er steget ca. 10 %, og klimaændringerne forventes yderligere at øge vandmængderne.
- De meget store vandmængder fra Gudenåens opland gør det umuligt at løse udfordringer ved at forsinke eller parkere vandet, da det vil kræve enorme arealer og i mange tilfælde blot flytte problemet fra et sted til et andet.
- Mulighederne for at gøre åen bredere eller hyppigere grødeskæring er i mange tilfælde begrænset af national lovgivning og EU-forpligtelser som fx vandramme- og habitatdirektiver. Det er dermed ikke realistisk at bruge disse virkemidler til sikring mod fremtidige oversvømmelser. Hertil kommer, at grødeskæring kun har effekt i vækstsæsonen, og her kun giver en midlertidig vandstandssænkning. De allerhøjeste vandstande, som optræder om vinteren, kan ikke sænkes ved grødeskæring.
- De bedst egnede tiltag ved byer, bygninger eller infrastruktur med høj værdi vurderes at være målrettede lokale løsninger, fx diger. I det åbne land er tilpasning af arealanvendelsen i Gudenådalen eneste mulighed. Dette skal ske i samarbejde med lodsejere og interessenter, så der opnås accept af vandet i ådalen ved de store hændelser. Redskaber, der kan hjælpe til at gøre dette tåleligt for lodsejerne, er multifunktionel jordfordeling, etablering af vådområder og lignende.
[1] BBR-punkter dækker over alle bygningstyper, som er registreret i BBR-registeret. Det kan være parcelhuse, udhuse, garager mv.
[2] En hændelse, der teoretisk sker 1 gang hvert 20. år.
[3] En hændelse, der teoretisk sker 1 gang hvert 100. år.