Projekt og proces
Vådområdeprojektet, der er beliggende øst for Hjorthede, er blevet etableret i sommeren 2021.
Samtidig med etablering af vådområdet, har Energi Viborg etableret et regnvandsbassin i tilknytning til vådområdet. Regnvandsbassinet har udløb til vådområdet.
Der er etableret et mindre vådområde på ca. 15 ha med to søer på i alt ca. 5 ha.
Kvælstoffjernelsen forventes at blive på ca. 2 tons kvælstof – 136 kg.N/ha.
Ved projektet er det intensive drænsystem i området lukket, og dræn, der krydser projektgrænsen, er ført til overrisling.
Afløb fra den kommende sø er ført under Enemærkevej og har udløb på et engområde øst for vejen.
Der blev afholdt lodsejermøde den 28. marts 2019.
Se slides fra mødet i en af den grønne boks med historisk materiale herunder.
Ved et vådområdeprojekt er processen generelt således:
-
Kommunen har et forslag til et vådområdeprojekt.
-
Kommunen søger Landbrugsstyrelsen om støtte til en forundersøgelse om mulighederne for at etablere et vådområde.
En forundersøgelse består af:
- En teknisk forundersøgelse, der skal klarlægge de tekniske muligheder for at gennemføre projektet, herunder om der er mulighed for at indhente de fornødne myndighedstilladelser. Denne del kan udføres af rådgiver eller kommunen selv.
- En ejendomsmæssig forundersøgelse, der skal klarlægge lodsejernes holdning til projektet. Denne del kan udføres af rådgiver eller kommunen selv.
Vådområdeordningen er baseret på frivillighed. Lodsejerne tilbydes bl.a. jordfordeling og 20-årig fastholdelsestilskud som kompensation for deltagelse i projektet.
En gennemførelse af projektet forudsætter dermed, at alle lodsejerne er indstillet på, at der kan gennemføres en frivillig jordfordeling eller indgås aftaler om fastholdelse.
-
Hvis Landbrugsstyrelsen bevilger tilsagn, kan forundersøgelsen iværksættes.
-
Hvis forundersøgelsen viser, at der både teknisk og lodsejermæssigt er mulighed for at udføre projektet, kan kommunen gå videre med et tilpasset realiseringsprojekt.
-
Kommunen søger Landbrugsstyrelsen om støtte til et realiseringsprojekt.
-
Hvis kommunen opnår støtte til realiseringsprojektet, kan Landbrugsstyrelsen gå i gang med en jordfordeling.
-
Alle lodsejere i projektet skal lave bindende aftaler om erstatning og/eller køb/salg.
-
Når disse ting er på plads, kan processen med myndighedsbehandling og anlægsarbejde igangsættes.
Tidshorisonten på gennemførelse af et vådområdeprojekt viser sig erfaringsmæssigt at strække sig over 3-10 år.
- Om vådområdeindsatsen generelt -Seges hjemmeside (eksternt link) og
Seges hjemmeside (eksternt link). - Om vådområdeordningen -Miljøstyrelsens hjemmeside (eksternt link).
- Om landbrug og udvikling af Landdistrikter -EU's hjemmeside (eksternt link).
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne:
Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.
Link til EU-kommissionen:https://ec.europa.eu/info/food-farming-fisheries_da.