Vådområdeordningen er baseret på frivillighed. Lodsejerne tilbydes bl.a. jordfordeling og 20-årig fastholdelsestilskud som kompensation for deltagelse i projektet.
Gennemførelse af projektet forudsætter, at alle lodsejerne er indstillet på, at der kan gennemføres en frivillig jordfordeling eller indgås aftaler om fastholdelse.
Viborg Kommune er involveret i vådområdeprojekter i oplandet til Limfjorden og oplandet til Randers Fjord.
Formål
Formålet er at reducere udvaskningen af kvælstof og fosfor til sårbare fjorde, kyster og søer, da store mængder af disse næringsstoffer skaber iltsvind og skader vandmiljø, dyr og planter. Etableringen af vådområderne foregår i tæt samarbejde mellem stat, kommuner og lodsejere.
Læs mere om vådområder på Miljøstyrelsens hjemmeside (eksternt link)
Processen for et vådområdeprojekt
Ved et vådområdeprojekt er processen generelt således:
- Kommunen har et forslag til et vådområdeprojekt.
- Kommunen søger Landbrugsstyrelsen om støtte til en forundersøgelse om mulighederne for at etablere et vådområde. En forundersøgelse består af:
- En teknisk forundersøgelse, der skal klarlægge de tekniske muligheder for at gennemføre projektet, herunder om der er mulighed for at indhente de fornødne myndighedstilladelser. Denne del kan udføres af rådgiver eller kommunen selv.
- En ejendomsmæssig forundersøgelse, der skal klarlægge lodsejernes holdning til projektet. Denne del kan udføres af rådgiver eller kommunen selv.
- Hvis Landbrugsstyrelsen bevilger tilsagn, kan forundersøgelsen iværksættes.
- Hvis forundersøgelsen viser, at der både teknisk og lodsejermæssigt er mulighed for at udføre projektet, kan kommunen gå videre med et tilpasset etableringsprojekt.
- Kommunen søger Landbrugsstyrelsen om støtte til et realiseringsprojekt.
- Hvis kommunen opnår støtte til etableringsprojektet, kan Landbrugsstyrelsen gå i gang med en jordfordeling.
- Alle lodsejere i projektet skal lave bindende aftaler om erstatning og/eller køb/salg.
- Når disse ting er på plads, kan processen med myndighedsbehandling og anlægsarbejde igangsættes.
Tidshorisont
Gennemførelse af et vådområdeprojekt viser sig erfaringsmæssigt at strække sig over 3-10 år.
Statens vådområdeprojekter
Staten har besluttet at supplere den kommunale vådområdeindsats. Det kan du se mere om på Miljøministeriets hjemmeside (eksternt link)
I Viborg Kommune er der færdiggjort flere projekter se dem her.
Finansiering
EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram deltager i finansieringen af projekterne. Det kan du læse mere om på EU-kommissionens hjemmeside (eksternt link)
Kommunen skal at have en oversigt på hjemmesiden over vådområdeprojekter, hvor der søges tilskud fra landdistriktsmidlerne.