You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Perspektivplan - omlægning af fælleskloak

Viborg Kommune har en plan for omlægning af fælleskloak til klimarobust separatkloak.

Perspektivplanen er en plan for omlægning af fælleskloak til klimarobust separatkloak.

Omlægningen sker for at:

  • Sikre stabil drift af kloaksystemet, herunder rettidig renovering,
  • Ruste kommunens kloaksystemer til klimaet i fremtiden,
  • Undgå oversvømmelser af kloakkerne og
  • gøre udgifterne til behandling af spildevand mindre.

Se perspektivplanen i boksen herunder.

I mange ældre områder bliver regnvand stadig afledt sammen med spildevand. Regnvandet ender således i et renseanlæg.

Viborg Kommune og Energi Viborg Vand A/S ønsker, at kloakkerne bliver lavet om til separatkloakker. Regnvand ledes til vandløb, sø eller nedsivning. Spildevand fra husene ledes til renseanlæg.

Inden omlægning af et konkret område, skal Byrådet vedtage en ny spildevandsplan eller et tillæg til den gældende spildevandsplan.

Du får direkte besked, når en plan sendes i høring. Når planen er vedtaget har du mindst 30 måneder til at gennemføre omlægningen.

I forbindelse med omlægningen skal du adskille spildevand fra regnvand på egen grund.

Omlægningen er opdelt i perioder:

  • 2020-2022
  • 2023-2033
  • 2034-2049
  • 2050 og frem.

Har du planer om renovering af din kloak, omlægning af fliser eller have, vil det være en god ide at forberede dit kloaksystem på en kommende omlægning.

Du kan lave separate ledninger til husspildevand og regnvand eller lave nedsivning af dit regnvand.

Kontakt

Miljø

87 87 56 09
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer