Planforslagets indvirkning på miljøet er undersøgt i henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)”.
Byrådet har på baggrund heraf vurderet, at planforslaget ikke har væsentlig indvirkning på miljøet og derfor ikke er omfattet af lovens krav om miljøvurdering. Begrundelsen for denne afgørelse fremgår af forslag til tillæg til spildevandsplanen.
I henhold til miljøvurderingsloven § 48, kan kun retlige spørgsmål vedrørende afgørelsen påklages.
Klagen skal være indgivet inden 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentlig bekendtgjort.
Klagen skal sendes til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal indgives digitalt på Klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk.
Der opkræves klagegebyr i forbindelse med klage. Klagegebyrets størrelse og vilkår for eventuel tilbagebetaling fremgår af nævnets hjemmeside. Øvrige vilkår for klage fremgår ligeledes af nævnets hjemmeside: https://naevneneshus.dk/
Søgsmål ved domstolene
Du har også mulighed for at indbringe afgørelsen for domstolene (søgsmål) eller efter omstændighederne for Folketingets Ombudsmand. Vær opmærksom på, at du ikke har krav på at få behandlet din klage ved ombudsmanden.
Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indenfor en søgsmålsfrist på 6 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt (miljøbeskyttelseslovens § 101).