Korttidstilladelse
Hvis du har brug for en korttidstilladelse til at indvinde vand skal du udfylde dette skema og sende til miljoe@viborg.dk.
Søg om tilladelse til at indvinde vand
Ifølge § 20 i vandforsyningslovenskal du altid søge om tilladelse til at indvinde grundvand og overfladevand.
Dette gælder for både almindelig husholdning, drift af landbrugsejendom, til industri, vanding af gartneri- eller landbrugsafgrøder m.m.
Sådan søger du om tilladelse til at indvinde vand
Når du søger om tilladelse til at indvinde vand, skal du udfylde et ansøgningsskema, som du finder nederst på siden.
Søger du om fornyelse af en eksisterende tilladelse, skal du også udfylde et besigtigelsesskema, der fortæller hvilken stand dit anlæg er i. Selve besigtigelsen skal være udført af en sagkyndig person (fx en autoriseret brøndborer eller smed).
Du skal desuden medsende digitale fotografier, der tydeligt viser:
- Boringens overbygning (tørbrønd eller pumpehus).
- Forerør med forsegling.
- Et foto taget ned i tørbrønden eller ind i pumpehus.
- Boringens placering i forhold til omgivelserne.
Ansøgningsskema, besigtigelsesskema og digitale fotografier sendes til Viborg Kommune, Miljø, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg eller på e-mail: miljoe@viborg.dk.
Brug professionelle fagpersoner
En boring eller brønd skal altid etableres eller sløjfes af uddannet personale jf. bek. nr. 1260 om udførelse og sløjfning af brønde og boringer på land.
I folderen "Sådan skal en boring indrettes" herunder kan du se, hvordan boringen skal indrettes eller sløjfes.