You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Udbud

Som offentlig myndighed er Viborg Kommune underlagt nogle regler når vi skal købe varer og tjenesteydelser. Som leverandør kan du afgive tilbud på et udbud, tilmelde dig håndværkerlisten eller kontakte os med et uforpligtende tilbud.

Viborg Kommune er underlagt mange regler når det drejer sig om udbud. Heriblandt er følgende nogle af de væsentligste:

Én juridisk enhed

Viborg Kommune er én juridisk enhed, hvilket betyder, at der ikke kan skelnes mellem enkelte afdelinger/institutioners indkøb, men det er kommunens samlede indkøb indenfor en kategori.

Tærskelværdier

Som følge af udbudsreglerne er Viborg Kommune forpligtet til at udbyde varer og tjenesteydelser, hvis kommunens samlede indkøb indenfor en kategori overstiger 1,6 mio. kr. ekskl. moms over 4 år.

Ligebehandling og gennemsigtighed

I forbindelse med udbud er kommunen forpligtiget til at sikre ligebehandling og gennemsigtighed i forhold til leverandørerne, og det er ikke lovligt at forfordele f.eks. pga. lokale interesser.

Alle EU-udbud skal annonceres på TED-databasen.
Viborg Kommune annoncerer alle udbud på viborg.dk/udbud.

Viborg Kommune annoncerer som udgangspunkt via udbudssystemet Comdia, hvor alle interesserede leverandører kan melde deres interesse på et givent udbud. Viborg Kommune er medlem af Jysk fællesindkøb og deltager i flere udbud gennemført af Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Hvis du ønsker at modtage en mail, når Viborg Kommune annoncerer et udbud, kan du abonnere på siden, ved nederst at trykke "Abonnér".

Kontaktoplysninger

Udbud og Indkøb

20 75 75 74
Prinsens Alle 5
8800 Viborg

Kontakt Udbud og Indkøb

Telefontider

Mandag-onsdag

Kl. 8.00 -15.30

Torsdag

Kl. 8.00-17.00

Fredag

Kl. 8.00-13.30