Hvert år modtager vi en række klager over røg fra brændeovne. Generne kan ofte undgås, hvis optændingen sker korrekt, og der kun anvendes rent tørt træ.
Vi tilbyder konkrete råd til, hvordan du kan mindske røgudvikling.
Prøvningsattest
Du skal være opmærksom på, at hvis du køber en brændeovn, ny eller brugt, skal der medfølge en prøvningsattest. Prøvningsattesten viser, at det er blevet målt, om brændeovnen overholder brændeovnsbekendtgørelsens emissionsgrænseværdier.
Skorsten
Ejeren af en ny eller nyinstalleret brændeovn skal sikre, at skorstenen lever op til reglerne i Brændeovnsbekendtgørelsen og funktionskravene i Bygningsreglementet. Der står mere herom i Miljøstyrelsens vejledning om luftforurening fra brændefyring.
Fakta
- Ny viden viser, at du kan fjerne op til 80 % af partiklerne fra din brændeovn, hvis du tænder op på en ny måde.
- Det er ulovligt at fyre med affaldstræ, reklamer eller lignende. Desuden skal træet være tørt, da vådt træ ryger for meget
Du kan også læse mere på Miljøstyrelsens brændefyringsportal.