Gebyret for 2023 er 1.124 kr. pr. sag. Der er ikke moms på gebyret.
Vi opkræver gebyret på sager og ansøgninger, vi har modtaget fra og med 1. januar 2023.
Hvert år 1. januar bliver gebyret pristalsreguleret efter Finansministeriets generelle indeks for løn- og prisstigninger.
Sager med gebyr
Vi kræver gebyr for disse sager, der behandles efter byggeloven
- byggetilladelser, herunder midlertidige tilladelser og godkendelser
- byggeansøgninger, hvor der gives afslag
- deltilladelser
- nedrivningstilladelser
- dispensationssager efter byggeloven uden tilhørende byggeansøgning
- retlig lovliggørelse, hvor der gives byggetilladelse
- fysisk lovliggørelse, hvor der gives påbud
- ansøgninger, der trækkes tilbage
Sager uden gebyr
- landzonetilladelser
- dispensationer efter planloven
- planmæssige forespørgsler af generel karakter, hvor der ikke indgår konkret byggesagsbehandling.
Lovgrundlag
Viborg Byråd fastsætter gebyr for byggetilladelser, anmeldelser, dispensationer og andre afgørelser. Gebyret er fastsat efter §39 i Bygningsreglement 2018.
Læs om regler og gebyr for byggesager på bygningsreglementet.dk (ekstern side)
Regningen og fuldmagt
Vi opkræver altid gebyret hos den tinglyste ejer af en ejendom.
Alle andre skal have en fuldmagt fra ejeren, hvis de har en forespørgsel på en konkret ejendom – f.eks. i forbindelse med en ejendomshandel.
Hvis du fortryder
Hvis du af den ene eller anden grund vælger at trække din ansøgning tilbage - og vi allerede er begyndt på sagsbehandling - skal du betale gebyret.
Afslag eller afvisning
Vi opkræver gebyr i sager, hvis vi giver afslag på ansøgningen.
Vi opkræver ikke gebyr, hvis vi afviser byggesagen.
Betalingstidspunkt
Gebyret forfalder til betaling, når byggearbejdet lovligt kan påbegyndes – det vil sige, når vi har givet byggetilladelse.
Vi kan tilbageholde tilladelsen, indtil gebyret er indbetalt.
Kontakt
Byggeri
Telefonen er åben: | |
---|---|
Mandag - onsdag: | 9.00 - 14.00 |
Torsdag: | 9.00 - 17.00 |
Fredag: | 9.00 - 13.00 |