You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Nye fjernvarme områder

Udpegning af nye fjernvarmeområder afhænger meget af, om der er nok ejendomme i området, som ønsker at blive tilsluttet fjernvarme.

I januar 2023 sendte vi breve til ejere af bygning med gasfyr og ejere af bygning i et område, hvor varmeforsyningen er naturgas.

Brevene informerede om varmeforsyningsmuligheder, og i relevante områder kunne ejerne tilkendegive deres interesse for at få fjernvarme.

Vi har givet ejernes interesse-svar til de lokale varmeværker eller initiativtagere. De kan beslutte, om de vil arbejde videre på udrulning af fjernvarme.

Overblik over borgernes svar

Antal der har tilkendegivet ønske om fjernvarme.

  • Almind 2
  • Bjerregrav 11
  • Brandstrup 8
  • Fly 51
  • Grønhøj 1
  • Hjorthede 5
  • Kjeldbjerg 34
  • Kvorning 2
  • Ravnstrup 27
  • Sahl 8
  • Sjørup 2
  • Skelhøje 15
  • Tange 46
  • Vejrumbro 15
  • Vorning 6

Disse byer er allerede igang

  • Viborg, Birgittelyst, Bruunshåb eller Tapdrup
    • I Viborg og omegn kan du tilkendegive din interesse for fjernvarme til Viborg Varme via hjemmesiden slipgassen.dk.
  • Løvel, Rødding, Vammen og Højbjerg.
    • Borgergrupper har indsamlet tilkendegivelser om interesse for fjernvarme.
  • Sparkær og Mønsted
    • Stoholm Fjernvarmeværk har udarbejdet et konverteringsprojekt, som er under behandling hos kommunen.

Fjernvarme i fællesskab

Det har betydning for udbredelsen af nye fjernvarmeområder, at

  • alle varmeværker i vores kommune ejes af forbrugerne - forbrugerejede selskaber
  • fjernvarme er en kollektiv løsning, hvor forbrugerne deler omkostningerne
  • der er bred lokal opbakning, hvis fjernvarme skal være rentabelt
  • kommunen ikke kan pålægge tilslutningspligt i nye fjernvarmeområder.

Termonet og andre mindre fællesanlæg

For mange mindre landsbysamfund i Viborg Kommune er der ikke potentiale for at få traditionel fjernvarme. Her kan termonet være et relevant alternativ. Termonet er et kollektivt net af uisolerede rør, der forsyner flere bygninger med varme og/eller køling.
Vi har fået udarbejdet en indledende analyse, der undersøger potentialet for udbredelse af termonet i Ravnstrup, Fly, Kjeldbjerg, Tange, Kvorning, Vridsted og Bjerregrav. Læs analysen om udbredelse af termonet (pdf).

Læs mere om varmepumper.

Kontakt

Rasmus Trangbæk Kjærsgaard

Strategi og Udvikling

Tlf: 87 87 86 38