You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Vindmøller - tilladelse til opsætning

At opstille en vindmølle kræver tilladelse fra kommunen.

Anmeldelse til kommunen

Alle nye vindmøller kræver anmeldelse til kommunen. Det gælder også de mindste møller. Anmeldelsen kræves efter bygningsreglementet og bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

Afhængig af møllens type og placering kan der være krav om kommune- og lokalplanlægning samt flere tilladelser eller dispensationer.

Opstilling af vindmølle

Hvis du ønsker at opstille en vindmølle, skal du sende en anmeldelse til kommunen. Denne skal indeholde information om møllens placering og størrelse og de oplysninger, der kræves efter bygningsreglementet og støjbekendtgørelsen.

Desuden skal der vedlægges støjdokumentation for en prototype af den vindmølle, der ønskes opstillet. Der skal også vedlægges beregninger af støjen ved de nærmeste beboelser eller et andet støjfølsomt areal. Målinger og beregninger skal opfylde bestemmelserne i bekendtgørelsen om støj fra vindmøller.

Hvis der også kræves tilladelse/dispensation efter anden lovgivning, skal der vedlægges en begrundet ansøgning.

Energistyrelsen

Inden du kan opstille en vindmølle, skal den godkendes af Energistyrelsen. Denne sikrer, at vindmøllen og dens fundament opfylder sikkerheds-, energi- og kvalitetsmæssige krav. Det er nødvendigt at møllen er godkendt af Energistyrelsen, inden Kommunen kan behandle en anmeldelse/ansøgning.

Kommuneplanens retningslinjer

Kommuneplanens retningslinjer kan læses her: Kommuneplan 2017 - 2029, retningslinje 4 - vindmøller

Byrådet har besluttet at der ikke udarbejdes en ny vindmølleplan, og at konkrete projekter behandles løbende.

Landzone

Vindmøller i landzone, som totalt er under 25 meter, kræver landzonetilladelse (husstands- og minimøller). Disse kan tillades på baggrund af en vurdering. Grundlag for vurderingen er blandt andet kommuneplanens retningslinje nr. 14 om vindmøller.

Byzone

Det afhænger af flere ting, om kommunen kan imødekomme en ansøgning i byzone. Det afhænger af en konkret vurdering og eventuelle bestemmelser i tinglyste servitutter, lokalplan eller byplanvedtægt.

class="text">Opstilling af nye vindmøller med en totalhøjde på 25 meter eller mere (store vindmøller) kan kun ske i områder, der er udpeget som vindmølleområder i kommuneplanen. Der skal opfyldes en række kriterier, som er fastlagt i lovgivningen og i kommunens planlægning. Opstilling af flere end 3 stk. møller og møller højere end 80 meter kræver en særlig miljøvurdering (VVM) og et kommuneplantillæg.

Byggeri

87 87 52 52
Send en sikker mail Obs: Når du sender en mail til os, vil du blive bedt om at bruge MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer

Telefonen er åben: 

Mandag - onsdag:

 9.00 - 14.00

Torsdag:

 9.00 - 17.00

Fredag:

 9.00 - 13.00