DGI Hærvejsløbet er et rigtigt motionscykelløb. Vi lægger vægt på holdkørsel og socialt samvær undervejs. Det vil sige, at I som ryttere forpligter jer på hinanden, hjælper hinanden med at holde tempo, venter ved små reparationer og kommer samlet i mål på jeres hold.
Det handler om at få en fantastisk oplevelse undervejs, nyde de overdådige depoter og ikke mindst ha’ en uforglemmelig dag på de jyske landeveje og i skovene. Smil til de frivillige, der gør et kæmpe stykke arbejde for at gøre jeres oplevelse helt unik. Tiden er ikke vigtig, så nyd turen.
Det er nogle fantastiske smukke ruter, som byder på storslåede naturoplevelser, udfordringer og masser af forskellige indtryk.
Vi håber, det bliver et "eventyr" for alle.
DGI Hærvejsløbet er en del af L'Étape by Tour de France i 2024
DGI Hærvejsløbet er nu også en del af L'Étape by Tour de France. L'Etape Denmark by Tour de France er din næste uforglemmelige cykeloplevelse.
Løbet udfordrer dig, mens du oplever Tour-stemning, fællesskabet, naturen og historiske vingesus for hvert pedaltråd.