Europa-Parlamentet er det eneste direkte folkevalgte organ i EU. Til valget skal mere end 350 millioner stemmeberettigede borgere i de 28 EU-lande vælge 705 parlamentsmedlemmer.
Alle myndige EU-borgere har ret til at stemme og stille op, uanset hvilket EU-land de bor i.
Europa-Parlamentets opgaver er opdelt i tre hovedopgaver:
- at deltage i EU's lovgivningsproces i samarbejde med Ministerrådet
- at vedtage EU's budget
- at føre demokratisk kontrol med EU's institutioner
Hvad sker der på valgdagen
Der er ikke udskrevet valg til Europa-Parlamentet, men når dette sker, vil vi her på siden offentliggøre, hvornår afstemningsstederne åbnes for stemmeafgivning.
Her kan du stemme
I Viborg Kommune skal vælgerne stemme på 17 afstemningssteder i kommunen.
Kommunen er opdelt i to opstillingskredse:
- En vestkreds med otte afstemningssteder
- En østkreds med ni afstemningssteder
Her kan du se, hvilke afstemningssteder der findes i Viborg Kommune.
Efter kl. 20.00 optælles stemmerne på de enkelte afstemningssteder, og resultatet indberettes til valgsekretariatet på Viborg Rådhus.
I løbet af valgdagen opgøres og offentliggøres antal fremmødte vælgere (stemmeprocenterne) kl. 11.00 - 14.00 - 16.00 - 18.00 - 20.00. Tallene offentliggøres på alle afstemningsstederne.
På valgaftenen offentliggøres resultatet fra de to opstillingskredse på kommunens hjemmeside. Resultatet fra valget til Europa-Parlamentet må tidligst offentliggøres kl. 23.00. EU har vedtaget, at alle medlemsstater tidligst må offentliggøre resultater fra Europa-Parlamentsvalget, når den sidste stat er færdig med stemmeafgivningen.
Du vil også kunne se valgresultaterne på www.kmdvalg.dk.
Fintællingsdagen
Fælles fintælling for alle 17 afstemningssteder i Viborg Kommune foregår i Viborg Stadion Center. I løbet af eftermiddagen foreligger de endelige resultater fra de to opstillingskredse, herunder også kandidaternes personlige stemmetal.
Resultaterne kan blandt andet ses på www.viborg.dk/valg.
Alternativt kan du se valgresultater på www.kmdvalg.dk.
Pressekontakt
Pressen er selvfølgelig velkommen til at besøge afstemningsstederne. Ved ankomst kontaktes afstemningslederen på stedet.
Hvem kan stemme
Du har stemmeret til Europa-Parlamentsvalget, hvis du på valgdagen er fyldt 18 år og enten:
- er dansk statsborger med fast bopæl i Danmark eller i et af de øvrige EU-lande
- er statsborger i et af de øvrige EU-lande og har fast bopæl i Danmark.
Udenlandsdanskere, der er optaget på valglisten til folketingsvalg i henhold til folketingsvalglovens § 2, vil også automatisk være berettiget til at stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
Derudover kan danske statsborgere, der midlertidigt opholder sig på Færøerne eller i Grønland eller i et tredjeland (land uden for EU), blive optaget på en særlig valgliste til Europa-Parlamentsvalget.
Læs mere om udenlandsdanskeres valgret og find ansøgningsblanketter.
Følgende personer har derimod ikke valgret til Europa-Parlamentsvalg:
- Udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse eller endelig dom.
For tilflyttere fra udlandet, Grønland eller Færøerne - optagelse på valglisten
Den 19. maj 2019 er sidste frist for, at tilflyttere fra udlandet, Grønland eller Færøerne kan blive optaget på valglisten til valg til Europa-Parlamentet.
Hvis du ønsker at anmelde denne type flytning, bedes du ringe til Borgerservice på telefonnummer 87 87 87 20.
Optagelse på valglisten er en forudsætning for at kunne stemme ved valget.
Anmeldelse kan derfor ekstraordinært ske den søndag den 19. maj 2019, i tidsrummet kl. 10-15.
Denne information er kun rettet til personer med dansk indfødsret, der ønsker at anmelde indrejse fra udlandet, Grønland eller Færøerne.
Folketingets EU-Oplysning har et specielt temasite med relevant information om valget til Europa-Parlamentet. Se siden her.
På temasitet kan der bl.a. findes kandidatprofiler, praktiske informationer om selve valghandlingen samt oplysninger om Europa-Parlamentets arbejde, quizzer og meget mere.
Se også yderligere oplysninger på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.