Vild natur foran Viborg Rådhus
Ved Rådhuset
Vi har lavet mere natur.
- Forbedring af vandhullet og anlæg af store sten.
- Etablering af kvasbunker, blomsterbede og frugttræer.
- Ændret drift, så de vilde urter får mulighed for at blomstre hele sæsonen.
- Fældning af træer, hvor de døde stammer får lov at ligge til gavn for insekter og padder.
- Anlagt og slået stier.
Du er meget velkommen til at gå tur omkring Rådhuset og se det hele.
Baggrund
I efteråret 2021 startede vi en proces, hvor vi havde workshops med både borgere, driftsfolk og firmaet VILDSKAB – her fik vi en masse bud på indsatser for at få skabt bedre natur på arealerne omkring Rådhuset og Feltbanen.
Græsslåning ved Ulriksdal, Viborg
Drift af grønne arealer
Vi er i fuld gang med at omlægge driften af mange af vores grønne arealer. I efteråret blev græsset slået, opsamlet og kørt til Foulum Biogas-anlæg.
Den proces er til gavn for biodiversiteten; jorden bliver udpint og der kommer lys til jordbunden. Urter med mange forskellige blomster får bedre mulighed for at vokse frem i foråret - til gavn for bier og sommerfugle.
Toppen af træet er sprængt væk
Mere lys og liv i skovbunden i Undallslund Skov
Panseringeniørerne fra Skive har hjulpet os med at skabe bedre biodiversitet i Undallslund Skov ved at sprænge trækronen af 12 bøgetræer.
Sprængningen efterligner et lynnedslag. Når trækronen er væk, kommer der lys til bunden, så urter og nye træer kan spire. I stammen kan svampe, biller og fugle flytte ind. Kronerne får lov at blive liggende i skovbunden til gavn for smådyr.
Det gør vi i skovene
- skaber flere skovarealer med biodiversitet som hoved-fokus
- planter primært hjemmehørende arter, når der plantes nyt
- arbejder for at lave flere arealer med skovgræsning
- ”veteraniserer” træer – altså skaber mere dødt ved.
Det gør vi i parker og på grønne områder
- ændrer hvornår og hvor tit vi slår udvalgte arealer
- opsamler græsafklip - i 2021 blev der udpeget 27 ha. parkarealer, hvor der opsamles afklip
- planter flere buske med hvide blomster - mange insekter er glade for det hvide
- udlægger dødt ved og stenbunker
- laver kvashegn
- sår vilde blomster
- sætter fuglekasser op.
Det gør vi på natur arealer
- laver flere indhegnede arealer til afgræsning
- bruger høslet med opsamling, så næring fjernes og der kommer lys til bunden
- ser på muligheder for mere helårsgræsning
- rydder tilgroede lysåbne arealer
- genskaber vådområder på lavbundsjorde
Det gør vi i ved vej og byggemodningsgrunde
- ændrer hvornår og hvor tit vi slår græs.
Det gør vi i vandløb
- på udvalgte strækninger reducerer vi grødeskæring, udlægger grus, planter elletræer, genslynger og fjerner spærringer.