De 7 fokusarter: Agerhumle - Egetræ - Damflagermus - Grønspætte - Okkergul pletvinge - Djævelsbid - Bæklampret.
Se korte film om fokusarter
Fokusarter i Viborg kommune
Okkergul pletvinge
Naturhistorier
Nogle af dem handler om 1 af de 7 fokusarter. Andre er udvalgt fordi du kan opleve det i vores kommune.
Kejserkåbe - Se efter den en dag hvor solen skinner og det ikke blæser for meget. Den er forsvundet fra mange lokaliteter i Jylland, så vi er glade for den trives i Neckelmanns Plantage, nordvest for Viborg.
I de kommunale skove har vi heldigvis mange små lysninger, som er vigtige for mange dyr - især sommerfugle.
Kommunens Park og Vejservice er med til at sørge for, at skovene er til gavn og glæde for både dyr og mennesker.
Fakta om kejserkåbe
- Vingefang - 54-70 mm.
- Det er Danmarks største perlemors-sommerfugl.
- Hunnen er gennemgående størst og er brunlig med pletter i forreste vinger.
- Hannen er orangerød med tydelige duftskælstriber i forreste vinger.
- På undersiden er der 3-4 mere eller mindre tydelige perlemorsstriber, hvilket er et sikkert kendetegn fra andre perlemorssommerfugle.
- Flyvetiden starter i gode år allerede i juni og kan fortsætte til september.
- Kejserkåben kan leve længe og pæne eksemplarer ses ofte i også i august.
Allerede i april begynder han-grønspætten at udhule et gammelt træ til reden. Omkring Mors-dag i maj lægger grønspætten æg. Du kan være heldig at se en grønspætte i naturen, men du skal kigge ned.
Far-grønspætte er den, der står for at bygge en 5-stjernet bolig til familien. Han bruger gerne en måned på at udhule et gammelt træ. Helst et løvtræ, som f.eks. egetræet.
Reden bygges
Grønspætten har ikke så stærkt et næb som andre spætter. Derfor finder den enten træer, som er rådne af svampe eller udhulet af f.eks. flagspætten.
Boligen skal være cirka 40cm dyb, så ungerne ikke kigger ud for tidligt og bliver lette ofre for rovdyr. Mor-grønspætte skal også helst have læ for vind og regn.
Far-grønspætte trommer lidt på træstammerne, for at vise at han nu er husejer og vil stifte familie. Men generelt trommer grønspætter ikke så meget. De foretrækker at kalde på hinanden med simple lyde.
Hun-grønspætten flytter ind og der kommer unger
Hun lægger sine første 4-9 æg, som er udruget på 19 dage. De spæde unger smutter ud af æggene og æder myrer og myreæg, som forældrene bøvser op til dem. De bliver fodret i ca. 25 dage.
Spiser 2.000 myrer om dagen
Hele familien spiser cirka 100 gram myrer hver dag eller næsten 2.000 myrer til hver spætte. Senere kan ungerne spise hele edderkopper, larver og selvfølgelig hele myrer. Grønspætten har en meget lang tunge, så den kan få fat i mange myrer.
Ungerne bliver teenagere
Når ungerne er klar, tager deres første grønspættebeviser:
- Lær at flyve
- Lær selv at finde myrer.
Teenagerne flytter hjemmefra og klarer efterhånden sig selv. I juli kan forældrene måske nå at gentage succesen og få et kuld unger mere.
Gå stille og kig ned, hvis du vil se grønspætten
Den findes i de fleste skove nær Viborg, hvor der myrer nok. F.eks. i Undallslund.
Grønspætten siges at være meget sky, så det er mest sandsynligt at den ser dig - og så er den smuttet.
Du kan selvfølgelig løbe en tur i skoven og høre den skælde ud, men det er bedre at gå langsomt eller sidde stille og vente. Det optimale er at kigge mere ned end at kigge op. Grønspætten lever det meste af sit liv nede på jorden.
Kig efter den i nærheden af myretuer eller i græsset sammen med drosler.
Grønspætten er klog - den ved at der er nem mad nær droslerne, som er gode til at finde larver, orme og andre insekter - men også gode til at tabe lidt hist og her, når de overfylder gabet.
Larm er ok - bevægelse gør den bange
Grønspætten er ikke så følsom overfor lyd, men meget på vagt overfor hurtige bevægelser. Den lader sig ikke forstyrre af høje lyde, når bare der er en myretue i nærheden.
Bevægelse f.eks. i form af blinkende sølvpapir gør den bange. Den tror at det er et hurtigt rovdyr, f.eks. en høg eller noget andet farligt.
Den er heller ikke glad for mennesker, der løber eller cykler i dens område.
Mountainbike-baner er derfor ikke godt for grønspætter.
Spor efter grønspætten
Måske er du heldig at høre grønspætten skælde ud, tromme på en træstamme,
kalde på sin mage med en uskøn sang eller du ser nogle spor efter den.
Dens fugleklatter ligner små stokke, og tæt på kan du se at de er fyldt med rester af myrer. Kig efter fugleklatterne i nærheden af eller på myretuerne, men undgå at rode i myretuen.
Du kan også ofte se på myretuen hvis der har været besøg af en grønspætte.
Den laver huller, for at grov-æde de lune myrer, der er længere inde i tuen. Om vinteren kan du se spor efter den i myretuerne, fordi den stadig laver huller for at få fat i myrer.
Tak til vores grønspætteambassadør Marie Holdt, som har leveret data til denne naturhistorie.
Allerede i marts kan du finde frø-æg i søer og vandhuller. Hvis du finder gummistøvlerne og et net frem og finder et lille vandhul eller en sø, vil du både kunne fange dafnier, frø-æg og andre smådyr i vandhullet.
Efterhånden som temperaturen stiger, vågner flere og flere smådyr af vinterdvalen. Løfter du en sten, eller roder lidt i det øverste jordlag, vil du snart kunne opleve et mylder af liv. Men det er ikke kun på jorden, der er liv.
Følg med når frø-æg udvikler sig til haletudser
Du må gerne tage en lille klump frø-æg med hjem. Her kan du følge dem på tæt hold fra æg til haletudse og indtil de begynder at få ben. Når de begynder at få ben, skal du sætte dem tilbage til det vandhul, hvor du fandt dem.
Læs på skoven-i-skolen.dk hvordan du kan holde haletudser. (eksternt link)
Vandhul i din egen have
Du behøver bare anlægge det, så kommer livet helt af sig selv.
Skøjteløbere, rygsvømmere og vandkalve er blandt dem der hurtigst indfinder sig. Måske allerede efter et par dage efter vandhullet er anlagt, hvis vejret og årstiden er til det.
Guldsmede og vandnymfer kan komme på besøg en varm sommerdag, når de søger mage og et sted at sætte æg.
Pindsvin, fugle og andre smådyr vil kigge forbi for at få en tår vand eller bade.
Frøer og salamandre vil måske kunne bruge dit vandhul til deres yngel, og måske er dit vandhul den lille oase der skal til, for at de har mulighed for at formere sig, og sprede sig til andre steder.
Frøer og salamandre er fredet
Nogle dyr kan du fange i naturen og sætte ud i din have, men dyr som frøer og salamandre er fredede. Så du må ikke hente dem fra andre steder og udsætte i dit vandhul. Hvis forholdene er gode nok, skal de nok komme af sig selv, uden at du behøver at gøre noget.
Fisk og padder er ikke gode venner
Inden du anskaffer fisk, er det vigtigt at vide at fisk og padder ikke er gode venner. Ofte vil frøer blive væk fra dit vandhul, hvis der er fisk i det og fiskene vil kaste sig grådigt over de andre smådyr i dammen.
For de fleste af os er flagermus blot flagermus. Men vi ved, at der er observeret mindst 14 forskellige arter i Danmark. Om vinteren sover flagermusene vintersøvn. Vi har 2 helt særlige steder: Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber. I gruberne overvintrer henholdsvis ca. 35.000 og 15.000 flagermus.
Damflagermusene parrer sig om vinteren i kalkgruberne, men ægget bliver først befrugtet ved ægløsningen i foråret, indtil da holder sæden sig levedygtig i livmoderen.
Sidst i juni finder hunnerne sammen i små kolonier for at føde deres unger. Hannerne lever alene eller i mindre grupper.
Vintersøvn i kalkgruberne og skoven
Alle slags flagermus er fredede i Danmark, det er ulovligt at slå dem ihjel eller at ødelægge deres yngle- eller rasteområder.
De skal have lov at sove i fred – hvis de vågner før tid betyder det i værste fald døden for de små dyr, der bruger meget energi, når de er vågne. Og der er først mad til flagermusene i foråret, når insekterne for alvor kommer frem.
Gruberne i Mønsted og Daugbjerg er meget vigtige overvintringssteder for en stor del af flagermusene. Én af dem er Damflagermusen, som Viborg kommune har et særligt ansvar for, da næsten hele bestanden overvintrer i Daugbjerg og Mønsted.
Vi har også flagermusarter, der overvintrer i de kommunale skove – f.eks. i Undallslund i gamle bunkers.
I februar bliver træerne fulde af det vand, de skal bruge til sommerens blade. Har du et egetræ i haven eller i det grønne område, du passerer ofte, vil du få glæde af det mylder af liv, der er i, på og omkring træet. Under træet kan du måske også finde agern, som træet smed i efteråret, hvis ikke skovens dyr har spist hele denne herlige madpakke i løbet af vinteren.
Egetræet er lys-åbent og efterlader lys til de buske, blomster og urter, der vokser under træet.
Der kommer liv i, på og omkring træet i marts. Træet forbereder sommerens blade.
Knopperne blev sat i efteråret
Du kan opleve knopper på egetræet tidligt i foråret, men der er stadig lang tid til de springer ud. Knopperne blev sat allerede i efteråret, og stivelsen i bladene er i løbet af vinteren blevet omsat til sukker, som er bladenes frostvæske. Selvom det kan se ud som om, at bladene er på vej, kommer du til at vente helt til maj, inden du kan nyde synet.
Kendetegn
Om vinteren kan du genkende egetræet på den ru bark på gamle egetræer og på træets knopper. Ahorns knopper er grønne og glatte. Bøgens knopper er brune og spidse. Asketræets knopper er sorte og ligner hjorteklove. Egetræets knopper er brune og meget knudrede.
Okkergul Pletvinge er en dagsommerfugl i takvinge-familien.
Selvom Okkergul Pletvinge er det mest almindelige medlem af pletvingerne, skal du lede lidt efter den. Den findes kun hist og her i Danmark. I vores område finder vi den især ved Ulbjerg klint og Finderup Øvelsesplads.
Kendetegn for Okkergul Pletvinge
Den flotte sommerfugl kan altid kendes på de runde pletter i anden række brune felter på bagvingens bagkant. Af og til forveksles den med Brun Pletvinge eller Brunlig Perlemor sommerfugl.
Lever et kort liv
Den er nemmest af finde i maj - juni. Den ses ofte på gule blomster eller flaksende lavt over vegetationen. Allerede omkring første juli er det slut og de sidste voksne eksemplarer dør. Så har den forhåbentlig parret sig og lagt æg.
Hunnen vælger planten til sine æg med omhu
Hun lægger sine æg på Lancet-Vejbred, som egentlig er en super almindelig plante. Hun er meget omhyggelig med kun at udvælge planter, der står i læ og i bar jord, ofte i en lille fordybning. Det er nemlig meget vigtigt for larvernes udvikling, at de har et varmt mikroklima.
Larverne overvintrer i et bofællesskab
De laver et fælles spind hen over planten. Dette spind beskytter dem både mod fjender og virker isolerende. Om efteråret forstærker de spindet og gør det vandtæt. Larverne overvintrer i hvert sit lille kammer i det store fællesspind.
I marts eller april når temperaturen når over 13 grader, kommer larverne ud af spindet og ligger sammen og tager solbad, hvis de da ikke er i gang med at æde Lancet-Vejbred eller Håret Høgeurt. De er fløjlssorte med hvide prikker og røde hoveder og ret nemme at få øje på.
Bæklampretterne har en rund sugeskive-mund og kaldes rundmunde. Nogle vil kende dem som niøjne, fordi på hver side af de voksne bæklampretter ser man 7 gælleåbninger, et øje og en næse åbning.
Niøje som navn for bæklampretten, kan spores helt tilbage til 1300-tallet.
Lever i vandløb og er helt uskadelig
Bæklampretten bliver 12 og-16 cm. Den er helt uskadelig, i modsætning til flod- og havlampret som er parasitter.
Bæklampretten lever i vandløb, hvor der er god variation mellem grus, vandplanter og sand. Samt en god vandkvalitet. Larverne lever nedgravet i sand eller mudder.
Gyder når temperaturen stiger
Den gyder i foråret når temperaturen begynder at stige. Så kig i de mindre vandløb med klart vand og grus på bunden. Så du kan være heldig at se en stime af gydende bæklampretter
Se en lille film
DTU Aqua har lavet en lille film med Bæklampretter, som du kan se på vimeo.com (eksternt link)