Som en del af indsatsen med grøn omstilling har Viborg Kommune nedsat en arbejdsgruppe med lokale interessenter. Gruppen skal undersøge og belyse naturgenopretnings- og indsatsmuligheder for Hjarbæk Fjord.
Gruppen skal arbejde med at
- Skabe grundlag for en bredt forankret lokal og kommunal indsats for en bedre natur- og miljøtilstand i Hjarbæk Fjord.
- Skabe grundlag for en mere lokal forankring, implementering og prioritering af virkemidler ved realiseringen af den statslige vandområdeplan for Hjarbæk Fjord.
- Medvirke til regionalt og nationalt at løfte bevidstheden om Hjarbæk Fjord som et vigtigt og attraktivt naturområde i Limfjorden.
En lokalt forankret indsats
Projektet skal vise handlemuligheder - for lokalt og regionalt/kommunalt - at understøtte en positiv udvikling for natur- og miljø i fjorden og fremme at vandområdeplanernes naur- og miljømål kan opfyldes.