Formålet med puljen er at skabe forskønnelse og oprydning i de mindre byer og landsbyer.
Puljen er finansieret via statslige midler og medfinansieret af Viborg Kommune.
Puljen kan anvendes til følgende aktiviteter i byer med færre end 4.000 indbyggere, jfr. Byfornyelsesloven:
- Nedrivning af nedslidte boliger, opført før 1960
- Nedrivning af udtjente private erhvervsbygninger, hvor erhvervsaktiviteten er ophørt
- Støtte til renovering af boligers klimaskærm (tag, vinduer, ydervæg, døre m.v.)
- Støtte til renovering af forsamlingshuse, bygningens klimaskærm (tag, vinduer, ydervæg, døre)
- Indretning af byrum og tomme grunde efter nedrivning
- Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme
Viborg Kommune yder støtte i forhold til de regler, der er fastsat af staten. Du skal være opmærksom på, at der til nogle af aktiviteterne kun ydes tilskud til en procentdel af den samlede udgift – resten skal du selv betale. For så vidt angår renoveringer kan der kun ydes støtte til klimaskærm, dvs. tag, vinduer mv.
Find ansøgningsskema og læs mere om puljerne
Kontaktperson
Helle Georgi
Strategi og Udvikling