You can use Google to translate this website. We take no responsibility for the accuracy of the translation. Using this service may place a cookie on your computer.

SØG

Kulturprinsen

Kulturprinsen er et udviklingscenter for børne- og ungekultur, som skaber projekter, opbygger tværgående partnerskaber, netværk og fællesskaber i Danmark og udlandet.

Med udgangspunkt i FN’s børnekonvention og de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, arbejder Kulturprinsen for at sikre alle børns ret til at møde kunst og kultur i deres hverdag. Kulturprinsen vil gennem kunst og kultur styrke mod, fantasi, livsduelighed, bæredygtig dannelse, handlelyst og kulturel identitet hos børn og unge – for at inspirere og ruste børn og unge til at navigere i forhold til det 21. århundredes udfordringer og muligheder.

Kulturprinsen er lokalt forankret i Viborg og fungerer som et nationalt udviklingscenter med globalt udsyn – som det eneste af sin slags i Danmark.

Kulturprinsens primære samarbejdspartnere er dagtilbud og skoler, professionelle kulturformidlere, kunstnere, kunst- og kulturaktører samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner.