Turisme – Vi er Viborg, Visit Aarhus
Viborg Kommune er sammen med syv andre østjyske kommuner siden 1. januar 2020 en del af turismesamarbejdet VisitAarhus. Samarbejdet med VisitAarhus reguleres via en resultatkontrakt, der bl.a. fokuserer på tiltrækning af turister til Viborg Kommune inden for særligt konferencesegmentet samt turister, der efterspørger historiske oplevelser og outdooroplevelser.
Målene med aftalen med VisitAarhus er for Viborg Kommune, at der opnås en vækst i både overnatningstal og turismeomsætning, der ligger over landsgennemsnittet.
VisitAarhus skal gennem national og international markedsføring sikre, at turister får interesse i at besøge Viborg Kommune. Når først turisterne er i Viborg Kommune, er det op til de lokale turistaktører at sikre, at gæsterne bliver længst muligt i Viborg Kommune og besøger så mange attraktioner i kommunen som muligt.
For at styrke den interne sammenhæng mellem attraktioner og for at sikre stærke værdikæder mellem f.eks. detailhandel og turistattraktioner organiseres det lokale turismeerhverv i foreningen Vi er Viborg, der organiserer turismeerhvervet, detailhandel, kulturaktører, ejendomsejere m.v.