Ved forhåndsgodkendelser er huslejenævnet en godkendelsesmyndighed, der træffer afgørelse efter anmodning fra udlejer.
Anmodning om tilsagn
For visse ejendomme kan en udlejer iværksætte gennemgribende forbedringer efter reglerne i boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
Fra 1. juli 2020 kan reglerne om gennemgribende forbedringer kun anvendes, hvis udlejeren – før forbedringsarbejderne påbegyndes – indhenter et tilsagn fra huslejenævnet.
Tilsagnet skal fastslå, at lejemålets stand forud for forbedringerne muliggør en gennemgribende forbedring. Huslejenævnet vil besigtige lejemålet, før nævnet træffer sin afgørelse.
Udlejer skal betale for anmodningen
Det koster 4.398 kr. (pr. 1. januar 2023) at anmode huslejenævnet om at træffe afgørelse om lejemålets stand med henblik på iværksættelse af gennemgribende forbedringer efter reglerne i boligreguleringslovens § 5, stk. 2.
- Beløbet skal indbetales, når du fremsætter anmodningen. Sagen bliver ikke behandlet før beløbet er indbetalt.
- Indbetaling kan ske ved bankoverførsel til Nordea, reg.nr. 9255, konto nr. 264-01-00011.
- Ved indbetalingen skal du anføre lejemålets adresse.
Huslejenævnets sekretær
Karina Branth Christensen
Sekretariatsmedarbejder